fredag, maj 18, 2007

Det gode humør

Det Radikale Venstre strandede efter at have sat kursen mod den anden vej, og partiets sminkede klon, Ny Alliance, har via Anders Samuelsen introduceret det gode humør som et værktøj til at opnå den eftertragtede parlamentariske indflydelse. I en Deadline konfronterede Kim Andersen (V) og Jacob Axel Nielsen (K) Samuelsen med spørgsmålet om finansiering at det nye partis udspil på skatteområdet, nemlig at ingen i Danmark skal betale mere end 40 procent i skat. Efter at have vredet sig på stolen og afprøvet diverse indholdsløse floskler appellerede Samuelsen til Vs og Ks gode humør, så de lettere kunne forstå hans retorik! Det var et mageløst øjeblik, hvor Samuelsen blotlagde Ny Alliances hemmelige våben: latteren. At Naser Khader og Samuelsen har valgt det gode humør frem for argumenterne er til at forstå. Gennem deres mange år som radikale har Jelveds sure maske forfulgt dem, til de nåede bristepunktet og måtte flytte hjemmefra.

Ny Alliance har virket som en magnet på de politikere, der ikke kunne forvente avancement i deres gamle partier. Gitte Seeberg er, ikke overraskende, med i dette sammenrend. EU-parlamentarikeren har brugt megen tid på at hundse med den konservative folketingsgruppe, fordi den samarbejdede med Dansk Folkeparti, det store dyr i Åbenbaringen. Fra Seebergs side kan vi forvente EU-hyldest ad libitum, knæfald for islam på bekostning af ytringsfriheden samt uhyggelige fortællinger om alle de ikke-stuerene, der før kunne isoleres i kolonihaverne, men som nu er trængt ind i Folketinget, hvor de forpester luften for de bedrevidende. Seeberg er prototypen på den danske EU-parlamentariker, der vier sit politiske liv til opgaven at vejlede befolkningen mod en fremtid, hvor det nationale islæt er udraderet til fordel for et internationalt fata morgana, der aldrig lader sig realisere.

Naser Khader tøver med at fortælle, hvad Ny Alliances politiske program kommer til at indeholde. Kun få politiske brokker slipper ud af munden på den mand, der for tiden er genstand for en hysterisk personkult skabt af medier, opinionsinstitutter og politiske pirater. Partiet har dog luftet nogle af sine pejlemærker: Ingen skal betale mere end 40 procent i skat (finansieret af latter), Danmark skal give plads til flere indvandrere, Dansk Folkepartis indflydelse skal elimineres og der skal ikke længere være kristendomsundervisning i folkeskolen. Khader har ved en tidligere lejlighed udtalt, at den kristne nadver er det mest latterlige, man kan tænke sig.

Det er dette tankespind, der i disse dage bliver markedsført som den hellige gral. Ny Alliance udråbes som den længe ventede politiske ånd, der skal rense det danske folk og befri det for urenheder. Partiet bevæger sig som en falsk profet fra den ene floskel til den næste uden at kunne skjule det magre indhold og de radikale rødder. Khader, Seeberg og Samuelsen har deres segment at boltre sig i, ingen tvivl om det, men om deres møde med spærregrænsen vil give dem den indflydelse, de søger, vil kun fremtiden kunne vise. Skulle Ny Alliance – mod mediernes og meningsmålings-tyrannernes forventning – løbe ind i seriøse bøllebank ved det næste valg, vil partiets medlemmer hurtigt kunne ryste nederlaget af sig – de har jo deres gode humør!

tirsdag, maj 01, 2007

"Jeg er en af Bakkens sangerinder...."

Sagen om Morten Messerschmidts påståede heilen - med tilhørende nazi-sang - er så grotesk, at den fortjener et spark herfra. Hovedvidnet til BTs kræmmerjournalistik er Torben Lund, det tidligere socialdemokratiske medlem af europaparlamentet og nuværende kaptajn på DK4. Hans erindring af hændelsen er så fragmentarisk, at det er lige til højrebenet at formode, at den gode hr. Lund har været plakatfuld, ganske som Messerschmidt siger, han selv var. Heldigvis var Lund og DFs EU-ordfører ikke de eneste gæster i Grøften den dag. Blandt mange andre var også tre gæve kvinder fra Bakkens Hvile til stede, og fra dem lyder andre toner end fra Lund. De genkender ikke BTs udlægning af begivenheden og er ikke blege for at sige det.

Det er tre modige kvinder, vi her har med at gøre. Ikke nok med at de, ved at fortælle hvordan de oplevede optrinnet, forsvarer et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti, uhadada, næh, de gør samtidig op med den myte, at virkeligheden skal underordnes den politiske agenda, sådan som den politiske korrekthed i mange år har fordret af sine udøvere. Personligt tror jeg, at de gæve kvinder er hamrende ligeglade med politik i denne sammenhæng, humlen er, at Torben Lund og BT har ødelagt en fed fest og dermed sat sig udenfor det selskab, der hylder tillid og højt til loftet.

Jeg gad godt se den byretsdommer, der vil underkende tre syngepiger i fuldt ornat og i stedet tage Torben Lund og BT for gode varer. Det er svært at forestille sig, og det er netop det festlige show der venter, når Messerschmidts injuriesag mod BT skal for retten. Jeg tvivler på, at Torben Lund til den tid har fået så meget styr på sin hukommelse, at han af egen kraft kan hive sig op fra det mudder, han så lystigt har tumlet rundt i.

Den intensive og koordinerede kampagne, der for tiden køres mod DF, er så dilettantisk, at man ikke kan frakende den sin helt egen underholdningsværdi, så spørgsmålet er: hvorfra kommer det næste udfald mod en DF’er, hvornår skal vi igen plages med citater, løsrevne eller ej, der skal vise, hvor slemt det er, når de ikke-stuerene gør brug af deres ytringsfrihed? Inden svaret kommer, kan vi jo tilbringe et par timer på Bakkens Hvile for at høre den skønsang, der på et tidspunkt vil lyde i byretten. Syng til, syngepiger!!