Flugten fra arkivet

Denne blogs forside er sat til at kunne rumme 10 indlæg. Det 11. går bort til arkivets dunkle gange, og en hverdag i glemsel og tænders gnidsel sætter ind. Det var det, der skete med indlægget ”Russiske rigdomme”, som er prydet med fotos af Maria Sharapova, Elena Dementieva og Anna Kournikova, tre tennisstjerne, der (udover ketcher-fællesskabet) deler den skæbne at have et overdådigt ydre. Det har været med dyb beklagelse, jeg har set de tre skønheder glide ned ad siden i takt med, at nye indlæg på skift indtog øverste position. Det er derfor med glæde, jeg kan annoncere Maria Sharapovas vellykkede flugt fra arkivet. Somme tider sker der ting, man ikke kan kontrollere, men som blot må tages til efterretning. Dette er én af dem.

Ved nærmere eftertanke ville det da også være synd og skam, hvis Maria ikke fik mulighed for at lade solens stråler danse på sin guddommelige krop. Der må være en konvention et sted, der forbyder arkivets glemsel. Gad vide, om de radikale kan støve den op, de har jo forstand på den slags som ingen andre i universet. Sharapova er en udpræget vindertype, der gang på gang ryster sin modstander ved at vende et truende nederlag til sejr. På den vis er hun en ægte russer. Det folk tåler mere modgang end gennemsnittet. Så derfor skal hun få lov at beholde sin førerstilling i et stykke tid. Herfra skal lyde et trefoldigt leve for den russiske havfrue.

Foråret er over os og gør sit til, at vi bliver en smule skøre i de stigende varmegrader. Nu er det snart påske, og Danmark holder fri. Vær gode ved hinanden derude i landskabet, nyd solen, familien og vennerne. Giv skønheden, såvel den indre som den ydre og i alle dens fremtrædelsesformer, solide vækstbetingelser og tænk på, at der ikke er så lang tid til Wimbledon-turneringen, som der har været. Så skal vi igen se Maria på græs.