Jelved tager skraldet

Den radikale leder, Marianne Jelved, har meddelt omverdenen, at hun personligt tager skraldet, hvis partiets anden vej viser sig at ende i en blindgyde. Hun lover at forlade lederposten, hvis ikke vælgerne bider på krogen og belønner partiet. Men hun fortæller ikke, hvor hendes tolerancetærskel med de genstridige vælgere ligger. Samtidig gør hun klart, at alt havde været i sin skønneste orden, hvis ikke Naser Khader havde brudt en aftale og var gået for tidligt til pressen med meddelelsen om, at de radikale ikke længere var forlovet med Helle Thorning og socialdemokraterne. En beslutning, der fik den konsekvens, at Jelved begyndte at pege på Jelved som mulig statsminister.

Vi får også at vide, at bruddet med Helle Thorning blev annonceret på et tidspunkt, hvor de radikale ikke var forberedt!! Internt i partiet var det åbenbart aftalt, at skilsmissen fra Helle skulle offentliggøres af Jelved – og på et senere tidspunkt. Hvordan den indre logik i denne varmluftsballet kommer til udtryk, løfter Jelved ikke sløret for.

Så fik de dén, vælgerne, det er deres skyld, hvis bygningen ramler. Kun guderne og Jelved ved, hvornår den radikale leder vil bøje sig for stemmeafgivningen her i landet. Hvor mange skal ikke stemme på liste B, før vi må tage afsked med den anden vejs kamikazechauffør?

Endnu en gang viser det sig, at Naser Khader er Det Radikale Venstres egentlige problem, og Jelveds taktiske manøvre har det klokkeklare formål at flytte fokus fra indholdet af den anden vej til tidspunktet for dens annoncering. På den måde prøver hun at tørre en god del af ansvaret for en potentiel radikal nedtur af på Khader.

Alt tyder på et kommende opgør om lederposten i partiet. Khader og Vestager står overfor hinanden, men de to kan med lethed fare så meget i totterne på hinanden, at partiet må bringe andre navne i spil. De lange knive blinker i den skrå novembersol, og det bliver ganske fornøjeligt at følge de kreatives interne blodbad.

Jelveds udtalelser er endnu et forsøg på at give Khader et gok i nødden, for der er ikke noget nyt i, at en partileder må tage sit gode tøj og gå, hvis hans eller hendes projekt går i vasken og vælgerne flygter. Men for en radikal er det ikke noget, der er kommet ind med modermælken. Zahle fik i 1920 en fyreseddel af Chr. X, fordi den daværende regering ikke længere nød befolkningens og regentens tillid. Zahle faldt på grund af økonomien og spørgsmålet om Slesvig. Ved det efterfølgende valg kom en ny regering til magten, og de radikale indkasserede et historisk stort nederlag.

Virkeligheden er rykket en kende nærmere de kreative, og det er ved at gå op for dem, at selv om de vælger at køre en anden vej, så gælder færdselsloven også dér.

Illustration: Erik Svinding Olsen