Russiske rigdomme

Rusland er ikke længere et kommunistisk fængsel. I 70 år red kommissærerne på ryggen af det udpinte folk, der var frataget ansvar og mulighed for at søge lykken på egen hånd. I tre generationer led russerne under dette diktatur, der var kendetegnet ved at slagte sine egne i et hidtil uset omfang. At tro at man i løbet af 16 år kan omforme denne kolos, så den bliver lige så fredelig som et menighedsrådsmøde i et dansk folkekirkesogn, er det samme som at kræve, at den nu fyrede nyhedsdirektør i DR, Lisbeth Knudsen, skal levitere.

Russerne leverer verdens bedste kvindetennis. Og specielt Maria Sharapova og Elena Dementieva er værd at holde øje med. Det russiske tennismirakel kom som et pludseligt forår for en del år siden, da Anna Kournikova gjorde sin entre. Sammen med Martina Hingis blev Anna junior-Wimbledonmester i damedouble. Siden havde Kournikova svært ved at gøre sig gældende – rent sportsligt. I flere år efter mesterskabet spillede hun ufortrødent videre til manges jubel. Hver gang hun gik på banen, sad man derude bag skærmen og bad inderligt om tre sæt med en overdosis tiebreak.

Der er et andet Rusland end det, sortseerne maler på væggen. Et Rusland der af Lenin og hans slagtere blev forhindret i at være på sejrsmagternes side i 1918. Et Rusland der af landsforrædere blev ført ud i et råddent og stupidt tyranni, der resulterede i en titanisk åreladning. Og et Rusland der nu søger tilbage til elementer fra før ragnarok for at forny sig og tage hul på fremtiden. Velkommen til Center Court!
Illustrationer: Maria Sharapova, Elena Dementieva
& Anna Kournikova
2 Comments:
Rusland har i det mindste den hårdhed der kræves i kampen mod fjender og kaos. Det kan blive guld værd for vesten, hvis vi skal overleve.
/Kimporator
Jeg har respekt for det russiske folk, der om noget har lidt gennem tiden. Derfor er det på tide, at gøre op med de stereotyper, der klæber til det. Russerne ved, hvad fædrelandet betyder, og de har en kampvilje, der nu har bragt dem ud af så mange års mørke. Fra 1941 til 1945 måtte de slås med to af historiens største despoter på én gang. Rusland er på vej frem. De har enorme olie- og gasreserver OG - må guderne hjælpe til at der bliver flere af dem - de gyldne tenniskvinder.
Send en kommentar
<< Home