Nu må tiøren da snart falde....

Det er en helt utrolig stædighed, der præger Abu Laban, Islamisk Trossamfund og andre muslimske foreninger i kontroversen om Jyllands-Postens herostratisk berømte og ganske harmløse tegninger fra 30. september 2005, de såkaldte muhammedtegninger. Selv efter tre juridiske afgørelser vælger sagsøgerne at fortrænge den kendsgerning, at Danmark er et frit og demokratisk land, hvor ytringsfriheden står skrevet med flammeskrift i Grundloven.

Den sagnomspundne tiøre vil simpelthen ikke adlyde Newton og falde frit. Abu Laban har boet så mange år i landet, at han burde kende til den lille mønt - også selv om Nationalbanken ikke længere finder det relevant at præge flere af dem.

Nu har byretten talt og frifundet den dynamiske redaktørduo, Juste og Rose, for overtrædelse af injurielovgivningen. For alle fornuftige mennesker i landet kom det ikke som nogen overraskelse, og ligeledes var det til at forudse, at afgørelsen nu ankes til landsretten. Når denne instans har konfirmeret byrettens afgørelse, må Laban & Co. satse på den internationale jura for at holde den bulede gryde i kog.

Både statsadvokaten i Viborg og rigsadvokaten har tidligere afvist, at Jyllands-Postens tegninger på nogen måde kunne tolkes som blasfemi eller racisme, men disse juridiske afgørelser virkede blot som vand på en gås. Laban & Co. fortsatte ufortrødent kampen mod ytringsfriheden alene for at afsøge, hvor langt en demokratisk forfatning kan presses til at inkorporere elementer af den islamiske sharialovgivning.

En islamisk tommelfingerregel siger, at når muslimerne udgør 10% af et vantro lands befolkning, er det muligt at lægge så stort pres på statsapparatet, og dermed samfundet som helhed, at det kan drejes i den ønskede retning. Herudfra kan vi konkludere, at muslimerne tæller mere præcist end Danmarks Statistik. Til gengæld kan vi med glæde konstatere, at landets lovgivning og retssystem ikke tillægger tommelfingeren nogen særstilling blandt legemets lemmer.

Det er på den baggrund, vi skal forstå den islamiske insisteren på at overbebyrde retssystemet med tomme anmeldelser. Denne hykleriske omsorg for juristernes beskæftigelse deles af islamisternes danske medløbere, senest illustreret af 66 kulturpersonligheder fra anden division, der har politianmeldt otte medlemmer af Dansk Folkeparti for overtrædelse af straffelovens § 266b.

Denne sag drejer sig ikke om tegninger eller om paragraffer. Den går i al sin enkelhed ud på, at muslimer ønsker de vantro underkastet Koranen. For tiden bruger islamisterne i Danmark de juridiske kanaler, men spørgsmålet er, hvornår der kommer andre boller på suppen. Vi har set, hvordan der blev reageret på tegningerne i den muslimske verden, og vi har set hvad det sker, når muslimske bydele i Europa koger over. Måske findes der også en islamisk langfingerregel der angiver, hvornår Laban & Co. føler sig stærke nok til at skrue bissen yderligere på og vise os de næste kapitler i manualen.