lørdag, oktober 28, 2006

Cafe Blindgyden

De radikales anden vej fører ingen steder hen. Ideen om at parkere Marianne Jelved i statsministeriet bliver for tiden fremført med langt mindre patos end for blot en måned siden, og troen på projektet svinder blandt Cafe Blindgydens kreative stamkunder. Det forhindrer dem imidlertid ikke i at debattere globaliseringens velsignelser i EU-godkendte termer, på samme måde som karismatisk kristne vrøvler så gudsjammerligt, når de mener sig ramt af Helligånden.

Seneste meningsmåling viser fortsat borgerlig regering og radikal tilbagegang, ikke just det sjoveste resultat, når man har forlangt at blive vist i målingerne i en selvstændig tredje blok. Det ellers så sikre politiske instinkt synes at have forladt den radikale ledelse for at søge asyl hos Helle Thorning-Schmidt. Den socialdemokratiske Barbie er begyndt at stille sin mandatsult. Det er en belønning fra vælgerne for ikke at have deltaget helhjertet i den øvrige oppositions demagogiske og skingre felttog mod regering og støtteparti.

Det Radikale Venstre er ikke noget parti i traditionel forstand, det er en livsstil, en måde at vise, at man er veluddannet, intelligent, kreativ og indtil det krybende politisk korrekt. En radikal vil hellere ses som metroseksuel end blive set i en kolonihave med øl på flaske og et flagrende Dannebrog i baggrunden, for kolonihaven er højrenationalismens højborg. Her brygges de fæle tanker, der – hvis de ikke ukrudtsbekæmpes – fører direkte til fremmedhad og dårlig omtale i udlandet, Politiken og Information.

For en radikal er udlandets syn på Danmark vigtigere end danske vælgeres syn på virkeligheden, det internationale er vigtigere end det nationale, og Marianne Jelveds ambitioner er vigtigere end sund fornuft. Denne særegne radikale demokratiopfattelse betyder endvidere, at det er lige så vigtigt at favorisere mindretallets religion, som det er at få slettet folkekirken i Grundloven.

Der er ikke længere så god stemning på Cafe Blindgyden. Det er ikke som under Nyrup, hvor de radikale kunne gå på vandet. Nu frister de tilværelsen som drivtømmer i en iltfattig fjord. Baglandet kræver en ny leder. Mange menige medlemmer kan se, at Jelved er blevet svimmel af sin egen retorik. Ordene er blevet mere forblommede i takt med, at indholdet er fordampet. Selv ikke en gratis cafe latte ved cafebordene vil hjælpe på humøret. De radikale må gå den anden vej alene.

2 Comments:

Anonymous N. Rich said...

Nu kunne uvidende (såsom dehumanisten Rune Engelbræk jo tro, at udsagnet om at de radikale har kulturradikalismen som en livsstil, er en påstand, der (heller) ikke er rigtig, men din sætning herom er som altid sjov og samtidig rammende rigtig.

Under Muhammed showet så jeg endda læserbreve i Politiken hvor radikale PRALEDE af at være historieløse flokdyr, der følger den politiske korrekthed, der hersker pt., blindt. En af dem skrev eksempelvis stolt: "Når vi politisk korrekte drikker vores caffé latte .."

Narrehatten havde ikke blot IKKE fat i det graverende i, at 'de politisk korrekte' over én kam blev kritiseret for at være uden såvel logisk sans som uden evner til at tænke selvstændigt, han var som sagt ligefrem STOLT af det.

Som de andre radikale og relativister anså total tossen sig selv for at være et medlem af Klubben for Politisk Korrekte.

Man forstår måske bedre hvorfor, hvis man husker på, at der ingen logik er i relativisternes måde at tænke på.

Kh.,

Rich, www.dendanskeforening.dk

5:14 PM  
Blogger Bjarne Nielsen said...

Det er ikke altid let at forstå, hvad der foregår i de radikales hoveder. Men når deres tanker udkrystalliseres i talte og skrevne ord, begynder morskaben. Jeg tror dog, det er delvist ufrivilligt, at Jelved & Co. er Danmarks mest lattervækkende parti og et uudtømmeligt reservoir for absurditeter.

6:34 PM  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home