Surrealisme

Det var surrealistisk at følge slaget om Jagtvej 69 på tv. Autonome, indvandrere og fodboldhooligans forvandlede København til en slagmark med røgfaner over horisontens hustage - et billede, som hører andre verdensdele til. Politiets indsats var professionel og effektiv. Specielt var rydningen af Ungdomshuset en taktisk triumf, og der er ingen tvivl om, at hvis de autonome havde været forberedt, var aktionen endt i en katastrofe. Det gamle hus, der rummer megen venstrefløjshistorie, er nu væk, og det er ikke et sekund for tidligt. Alene det faktum, at svulsten Lenin i sin tid besøgte stedet, burde have medført nedrivning for mange årtier siden.

I et land, hvor velfærdsgoder foræres væk, hvor arbejdende mennesker slæber en nation på skuldrene, er der i visse ungdomsmiljøer brudt en virus ud. Symptomerne er ekstrem egoisme, galopperende utilfredshed og vrede, manglende sproglige evner samt en utilsløret uvidenhed om selv banale sammenhænge. Det er lykkedes disse unge at vandre igennem Danmarks utallige institutioner - fra vuggestuen til folkeskolen og de videre uddannelser - uden at have erhvervet de nødvendige sociale færdigheder. Forældre og hvad-synes-du-selv-pædagoger og –undervisere synes ikke at have haft nogen positiv indflydelse på de forkælede og egoistiske unge.

I de heftige nætter i hovedstaden så vi eksempler på unge, der var ligeglade med andres liv, helbred, tryghed og ejendom. Den omfattende ødelæggelse og pyromani viser, at filmen er knækket. Trusler og hærværk mod personer og firmaer, der har deltaget i nedrivningen af Jagtvej 69, peger på, at en hård kerne er villig til at gå meget langt for at efterleve en syg og totalitær ideologi. Medløberne er talrige, og Nørrebros unge indvandrere har under optøjerne kunnet pleje deres kulturelle spidskompetence: stenkast. Opdraget under shariasløret forekommer det dem mere naturligt, at sten flyver gennem luften mod udvalgte mål, end at de ligger stille på jorden og eventuelt indgår i vejbelægningen. Superligaens lange vinterpause havde lokket yderligere en tredje gruppe ud på gaderne: klubbernes voldelige spydspidser. Her var en fremragende mulighed for at pudse formen af inden weekendens første forårskamp.

Surrealismen stopper imidlertid ikke her. Gennem alle Ungdomshusets 25 år har en socialdemokrat klæbet til overborgmesterstolen. På rådhuset har man været udmærket klar over udviklingen i brandfælden Jagtvej 69, og man har undladt at reagere på stedets militarisering. Socialdemokraterne overrakte husets nøgler til bz’erne i 1982, og siden har partikammeraterne stået modløse i kø ved håndvasken. Når den nuværende overborgmester, Ritt Bjerregaard, gennem rådhusets tykke mure hører råbene fra de demonstrerende unge, er det i virkeligheden efterdønninger af hendes egen politik, hun registrerer. Ritt er eksponent for den faglige afmontering af folkeskolen. Som undervisningsminister formulerede hun følgende program for fremtidens skole: ”Det, ikke alle kan lære, skal ingen lære.” Konsekvensen af den laveste fællesnævner blev forbilledligt demonstreret under urolighederne på Nørrebro og Christianshavn.

Da Ungdomshuset blev en alt for stor udfordring for bystyret i København, valgte man at privatisere problemet. Det blev gjort ved at sælge hus og grund til en fundamentalistisk sekt ved navn Faderhuset, som gennem de retlige instanser nu har fysisk adgang til byggetomten. Og det blev dramaet om Ungdomshuset ikke mindre surrealistisk af. Tværtimod. Sekten har ejet stedet i flere år, og ifølge dens leder, Beiruth Evensen, er det hensigten at bygge nyt på Jagtvej 69 og herfra påbegynde den mission, som Gud har udvalgt hende til: at rense Nørrebro for dæmoner. Det vil i al sin enkelthed betyde, at sekten vil drive djævlen ud af alle de mange borgere i bydelen, der ikke mener det samme som Beiruth Evensen.

Set udefra er resultatet af det fuldbyrdede ejerskifte et absurd regnestykke. Èn sekt har erstattet en anden på den allerede nu mytiske lokalitet, Jagtvej 69. Herfra skal lyde en opfordring til Madam Evensen: gå til ørelæge. Det var ikke Gud, der talte til dig og gav dig ordre om uddrivelser på Nørrebro. Det var rådhusets politikere, du hørte. De turde nemlig ikke selv påtage sig opgaven.