Danmark

Jeg elsker mit fædreland. Det er her, jeg hører hjemme, og her der bliver sunget, så den unge, blonde pige kommer til syne i den indre biograf. Vi har vind, vi har hav og grønne bakker, og under mulden gemmer sig den prægtigste ressource af alle: det ferske drikkevand. Det har vi så meget af, at vi skyller vore toiletter med de hellige dråber. I vor midte bor dronningen som repræsentant for verdens ældste royale tradition, og i folket bor de milde egenskaber, som historie, kultur og kristendom langsomt har indpodet. Vore sind er prægede af det omskiftelige vejr, og vi er væbnet med den tålmodighed, de lange vintre har påført os. Til gengæld er vi fulde af håb og optimisme, fordi vi så ofte har set, hvordan det gryende forår går i brechen for sommer og varme. Takket være vore årstider kan vi dyrke korn, frugt og grøntsager i så store mængder, at vi aldrig behøver at savne noget at spise.

Vi er et lykkeligt folk, men alligevel er der blandt os indfødte en del, der mener, at vi er de værste af alle, at vi er kolde og snæversynede, og at vi er fjendtlige mod alt fremmed, selv om alt vi kræver blot er at få anerkendt vores hjemmebanefordel. De er fulde af løgn, og deres falske evangelium finder vej ind i vore stuer gennem radio, tv og aviser og aflejrer tvivl blandt dem, der ikke evner at sortere i nyhedsstrømmen. Løgnerne er i virkeligheden ikke mange i antal, men de har placeret sig strategisk i nationens informations- og uddannelsessystem og boltrer sig som guppyer i det politiske akvarium, hvor de til stadighed pumper propaganda gennem infrastrukturen. I deres grænseløse hjemløshed forveksler de begreberne og gør alt for at eksportere deres forvildelse til andre.

Da vi af natur og overbevisning er gæstfrie og gavmilde, er vi lette ofre for simpel spekulation. Vores enestående velfærdssamfund og borgerrettigheder virker som en magnet på totalitære kræfter, da de i et frit samfund lettere kan dyrke deres undergravende virksomhed uden at blive forstyrret. I dette projekt har de totalitære fundet allierede blandt de hjemløse løgnere, der hellere end gerne ser fædrelandet forvandlet til en bananrepublik, hvori deres egne lyster og ambitioner bliver lov. De fremmer importen af fremmede guder og ønsker vor nationale selvbestemmelse død, balsameret og parkeret i lighuset i Bruxelles. De er intolerante redepissere, der i tøjlesløst globaliseringsvanvid ser sig selv som nationens sande repræsentanter. Historien vil vise, at de tager fejl.

"Lad kun Østens drot blandt købte friller
døsig strække sig på purpur ud,
lytte på den sorte halvmands triller,
mellem salens tempelhøje piller,
kold og gusten som en marmorgud.

Under lyse bøg den danske bejler
med sin herligt-voksne pige går;
over deres hoved månen sejler,
svanen i det klare vand sig spejler,
nattergalen højt i busken slår."

Illustration: Anna Ancher
Titel: En ung pige ordner blomster
Lyrik: Poul Martin Møller fra "Glæde over Danmark"